Ostevognen på Amager og i Hareskovby kan desværre have lidt ustabilt fremmøde.

Ostevognen der kommer på Amager og i Hareskovby kan desværre være ramt af lidt ustabilitet. De skyldes Marks helbred.
 
Så hvis du vil være 100 % sikker, er du velkommen til lige at ringe til Mark i forvejen inden du besøger Ostevognen på Amager eller i Hareskovby. Du kan fange Mark på 31 62 71 72
 
De to andre Ostevogne kører som planlagt.
 
Vi glæder os til at se jer ved Ostevognen.

Derfor kan franskmænd drikke rødvin og spise ost uden at blive tykke.

Skrevet af Ninna Andreasen den 22. april 2015

Danske forskere løser mysterium:

Franskmænd spiser masser af ost og elsker vin. Nu har danske forskere måske løst gåden om, hvorfor de ikke bliver tykke af det.

Rødvin, ost og baguettes i rigelige mængder.

Det lyder utvivlsomt lækkert, men ikke just som noget, der bør ligge i toppen af kostpyramiden. 

Alligevel har franskmænd - der er kendt for at nyde netop de fødevarer - et forholdsvis lavt antal af hjertekarsygdomme. Nu har forskere fra Aarhus Universitet muligvis løst gåden. Det skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA.

Hemmeligheden er tilsyneladende ost. Forskerne fandt ud af, at ost har flere sundhedsgavnlige effekter.

Spiser man ost, påvirker det sammensætningen af tarmens bakterieflora. Osten hjælper også kroppen med at øge energiforbruget, hvilket kan være en fordel, hvis man prøver at tabe sig.

Undersøgelsen blev lavet af postdoc Morten Rahr Clausen fra Institut for Fødevarer sammen med forskere fra Københavns Universitet.

I undersøgelsen var 15 mænd forsøgspersoner. De fik en diæt, som indeholdt enten store mængder ost eller mælk, men ingen andre mejeriprodukter i to uger.

Et af forsøgsholdende fik som kontrol en diæt med smør som det eneste mejeriprodukt. Dermed havde alle diæterne samme kalorie- og fedtindhold. Herefter analyserede forskerne urin og afføring fra mændene.

Dem, der fik ost, havde et højere niveau af den anti-inflammatoriske fedtsyre kaldet butyrat. Netop den fedtsyre er med til at reducere hjertekarsygdomme, men den sætter oven i købet stofskiftet i gang, holder fedtprocenten nede og hjælper til at forebygge fedme.

- Denne undersøgelse antyder, at ost kan være en vigtig brik i puslespillet om den franske paradoks, siger Morten Rahr Clausen om det forhold, at franskmændene har en lav forekomst af hjertekarsygdomme på trods af en diæt med et forholdsvis højt indhold af mættede fedtsyrer.

Franskmænd spiser i gennemsnit 25 kg ost om året, mens en dansker spiser omkring 15 kg.

 

Ostevognen - Firmaservice

I 12 år har Ostevognen budt rigtig mange på fantastiske smagsoplevelser fra Ostevognens brede sortiment i blandt andet Birkerød, Hillerød, Veksø og Frederikssund, for blot at nævne nogle af de faste steder Ostevognen er at finde i løbet af ugen. Og vi ville gerne dele alle disse fantastiske smagsoplevelser med endnu flere. Derfor introducerede Ostevognen Ostevognen – Firmaservice i 2012.

I stedet for at jeres osteelskende medarbejdere skullel haste til Ostevognen efter endt arbejdstid, så kommer Ostevognen til jer. Vi opstiller et ”ostemarked” i jeres kantine og alle jeres medarbejdere har dermed muligheden for, i deres frokostpause, at købe alle Ostevognens spændende oste fra det store sortiment af specialoste fra små danske og udenlandske mejerier, som har specialiseret sig i at lave kvalitetsoste med hver sin karakter.

Vi kan besøge jer som en enkeltstående event eller med en jævn frekvens der passer jeres medarbejdere.

Vil du også have besøg af Ostevognen - Firmaservice kan du kontakte os og få en aftale om hvornår vi skal besøge jer.

Man kan naturligvis både betale med kontanter, Dankort og Mobilepay.

Kunne du tænke dig at være franchesetager hos OSTEVOGNEN.

Ostevognen udvider og vi søger i den sammenhæng nye, gode og servicemindede partnere og kolleger, som vil være medvirkende til at udvikle Ostevognen til Danmarks førende mobile forretning for pragtfulde oste og delikatesser fra hele Europa.


Franchisetagere: Som franchisetager er du ansvarlig for din egen ostevogn, men du kan samtidig trække på et stærkt koncept, stadepladser ved gode salgssteder i dit område, et koordineret centralt indkøb til fordelagtige priser samt fælles markedsføring og administration. Hertil kommer en solid og effektiv oplæring i vores produkter. For et rimeligt indskud er du kørende med din egen Ostevogn. Du er en udadvendt, ambitiøs og dedikeret person med lyst til at blive selvstændig. Du har formentlig arbejdet med salg/service, gerne indenfor fødevarebranchen, men det er ikke et krav. Yderligere skal du have din egen bil med anhængertræk, som kan trække min 1.500kg. Vi hjælper gerne med at finde den bedste løsning.


Ansat i Ostevognen: Du er udadvendt, serviceminded og søger en fleksibel ansættelse, hvor du kan arbejde primært i weekender, mandage og som afløser i ferieperioder. Erfaring fra salg/service, gerne inden for restauration eller fødevarebranchen er en fordel. Kørekort og evt. egen bil, der kan trække 1500 kg er et plus, men det er ikke et krav.

For yderligere information kontakt jens.vamberg@gmail.com eller send en motiveret ansøgning på samme adresse.
Nordsjællands Osteforretning  | Tlf.: +45 22 40 31 25 | jens.vamberg@gmail.com